Tal Vez Quizás for ekstremt forstærket klarinet og livevideo. 

Tal Vez Quizás (Muligvis Måske) er et selvstændigt værk såvel som en del af den endnu ufærdige sceniske cyklus (kammeropera) "Buenos Aires", der ikke handler om byen, men om luft på godt og ondt symboliseret ved denne metropols ekstreme misforhold mellem navn og virkelighed. I cyklus’en fungerer T.V.Q. formmæssigt og dramaturgisk som et længselsfuldt ekko efter en slags elskovsscene.

Værket bevæger sig forsigtigt i retning af grænselandet mellem abstrakt og konkret. Det visuelle - livevideoen - er ikke et ekstra lag lagt på udefra, men et forsøg på en musikalsk udviddelse indefra. Et forsøg på at indføre det visuelle som musikalsk parameter: En musikalsk begivenhed kan være enten kraftig eller svag, hurtig eller langsom, skarp eller blød, klingende eller visuel. Eller man kunne sige, at kameraet er et selvstændigt instrument, der kan overtage fra, kommunikere med eller udgøre kontrapunkt til de mange klingende instrumenter, klarinetten indeholder – og på de samme præmisser og efter de samme logikker som disse.

Der benyttes to kameraer; ét stationært i armslængde fra klarinetistens udgangsposition og ét mobilt, fastgjort til klarinettens mundstykke - begge indstillet til en fokusafstand på ca. 3 cm. og forstørret maksimalt op på bagvæggen. Et ultra-closeup eller en mikroskopering, der, på samme måde som den ekstreme forstærkning af de minimale dynamiske nuancer, fjerner skellet mellem instrument og mennesket bag (normalt holdt godt skjult i klassisk instrumentbrug). En ekstrem skrøbelighed og intimitet – på sin vis mere nøgen end uden tøj på...

Hvem ved, tal vez quizás - muligvis måske denne dobbelte længsel alligevel har det bedst uindfriet:

Den elskendes uudholdelige længsel efter det intime øjeblik – netop sublimt fordi det ikke kan rekonstrueres.

Musikkens smertende længsel efter at blive konkret – med fare for at miste sig selv.

 

Stills fra stykket: